 |
 MEDLEMSLOGIN |
 MONITOR |
 KONTAKT OS |
| |
Høringssvar vedr. spilleloven
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt pr. email til pafgft@skm.dk, ihj@skm.dk, llj@skm.dk og spillemyndigheden@skat.dk
5. marts 2010
Høringssvar vedrørende forslag til lov om spil (spilleloven)
Danske Mediers Forum har med tak modtaget Skatteministeriets forslag til lov om spil og lov om afgifter af spil i høring. Sammenslutningen ønsker hermed at fremkomme med enkelte bemærkninger vedrørende førstnævnte forslag, mens sidstnævnte ikke giver anledning til bemærkninger.
Indledningsvis bemærkes, at Danske Mediers Forum helt overordnet bifalder en liberalisering af spillemarkedet. Medierne betragter derfor den foreslåede delvise liberalisering som et skridt i den rigtige retning, men havde gerne set, at forslaget på en række punkter gik videre.
Ad 4.3.1. – Definitioner af spiltyper
Det fremgår af lovforslagets definition af spil (lovbemærkningerne s. 30), at spil, hvor deltagerne skal betale en indsats for at deltage, og hvor gevinstchancen helt eller delvist beror på tilfældet, vil være omfattet af den nye spillelovgivning.
Hermed udvides dækningsområdet for lovgivningen, da såkaldte kombinationsspil i modsætning til hidtil nu er omfattet af spillelovgivningen med den konsekvens, at der i alle tilfælde skal indhentes tilladelse til udbud af sådanne spil.
Efter Mediernes opfattelse bør de kombinationsspil, hvor det bærende element i konkurrencen er et kvalifikations- eller færdighedselement, og hvor tilfældighedselementet alene indgår som et støtteelement i tilfælde af, at der eksempelvis kun er én præmie men flere korrekte besvarelser, ikke være omfattet af lovens anvendelsesområde.
Det forhold, at en færdighedskonkurrence af praktiske grunde har et sådant støtteelement, bør ikke føre til, at konkurrencen skal opfylde kravene i spillelovgivningen.
Ad 4.3.2. – Lotteri og 4.3.5. – Kasinospil
Lovforslaget definerer i § 4, nr. 2) lotteri som aktiviteter, hvor en deltager kan opnå en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen i spillet udelukkende beror på tilfældighed. I bemærkningerne til lovforslaget redegøres nærmere for de typer af spil, som omfattes af definitionen, herunder online bingo og online roulette.
Til trods for, at både bingo og roulette er lotterispil, lægges der med lovforslaget op til, at disse spil skal behandles vidt forskelligt. Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget s. 31, at udbud af lotteri ikke skal omfatte roulette. Dermed lægges der op til, at online bingo skal bevares i et lotterimonopol efter lovforslagets § 5, mens online roulette liberaliseres efter § 22 om online kasino.
Danske Spil udbyder online bingo, mens selskabet ifølge bemærkningerne s. 39 af forskellige årsager har afstået fra at udbyde online kasinospil, herunder roulette, der p.t. kun udbydes af udenlandske spiludbydere. Liberaliseringen af online kasinospil har derfor umiddelbart ingen betydning for Danske Spils forretning, mens fastholdelsen af bingo under monopolet samtidig beskytter det overvejende statsejede aktieselskab.
Det er vanskeligt at se denne forskelsbehandling af bingo og kasinospil som andet end et ønske om at beskytte statens interesser i Danske Spil mest muligt frem for at liberalisere spillemarkedet på en måde, som tilgodeser det legitime og anerkendelsesværdige formål, som også andre kommercielle aktører på markedet har, nemlig at tjene penge på at udbyde spil.
Det er Danske Mediers Forums opfattelse, at et af de bærende hensyn bag gennemførelsen af ny lovgivning på området netop er at imødekomme EU’s spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af monopoler, ikke at bekæmpe spillevirksomhed. Medierne opfordrer derfor til, at behovet for at begrænse udbudet af visse spil, herunder bingo, genovervejes.
Ad 4.3.3.1 – Gættekonkurrencer
Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget s. 32, at konkurrencer i eksempelvis radio- og TV-programmer, hvori der indgår brug af overtakseret sms, i modsætning til tidligere nu også vil være omfattet af lovens definition af spil.
Danske Mediers Forum skal hertil bemærke, at mange programformater er udviklet direkte med henblik på at inddrage og involvere seerne i videst muligt omfang. Konkurrencen og interaktiviteten er således en integreret og uundværlig del af programformater såsom ”Hvem vil være millionær” og ”Brug Bolden”.
Der er i sådanne tilfælde tale om programformater, hvor konkurrenceelementet er det bærende element i det redaktionelle indhold, og hvor konkurrencen ikke kan betegnes som et løsrevet selvstændigt indslag. Konkurrencerne vil endvidere oftest være færdighedskonkurrencer, hvorfor et eventuelt tilfældighedselement alene bliver aktuelt i de tilfælde, hvor konkurrencen måtte resultere i flere rigtige besvarelser.
Det kan efter Danske Mediers Forums opfattelse næppe være hensigten, at sådanne medietilbud fremover skal reguleres af et regelsæt, der er beregnet på egentlig spillevirksomhed.
Danske Mediers Forum skal derfor foreslå, at konkurrencer, der indgår som en integreret del af det redaktionelle indhold i et radio- eller TV-program, undtages fra spillelovgivningens krav om tilladelse.
Som nævnt indgår interaktivitet i stadig stigende grad i nye program- og medieformater. Udviklingen og produktionen er imidlertid forbundet med en lang række omkostninger for de enkelte medieudbydere.
Det er således stærkt fortegnet, når det i lovbemærkningerne anføres, at medierne ved at udbyde konkurrencer ved brug af overtakseret sms ”driver erhverv ved gættekonkurrencer”.
Det er korrekt, at en del af mediernes virksomhed omfatter udbud af underholdningsprogrammer med redaktionelt begrundende spilelementer. Der er imidlertid ikke tale om, at medierne dermed driver erhverv ved gættekonkurrencer, idet deltagergebyret – den overtakserede sms – på ingen måde kan siges at generere et egentligt overskud. Den del af deltagergebyret, der tilfalder medierne, er således alene med til at finansiere en mindre del af de omfattende omkostninger, der er forbundet med udvikling og produktion af netop denne type programformater.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget s. 32, at radio- og TV-stationer fremover frit vil kunne afholde konkurrencer/afstemninger, såfremt der kun opkræves et meget lille deltagergebyr (1-2 kr.), som alene dækker omkostningerne ved forsendelsen eller telekommunikation.
Det vil efter Danske Mediers Forums opfattelse være begrænsende for udviklingen og innovationen inden for medieindustrien, såfremt den acceptable omkostningsdækning begrænses til kun at omfatte teleudbyderens udgifter til telekommunikationen.
Danske Mediers Forum skal derfor foreslå, at konkurrencer, der indeholder et tilfældighedselement, og som indgår som en integreret del af et radio- eller TV-program, kun er omfattet af spillelovgivningen i det omfang, at mediernes andel af indtægterne fra deltagergebyret overstiger mediernes produktionsomkostninger i forbindelse med programformatet.
Hermed sikres der en balance mellem hensynet til mediernes berettigede ønske om at få dækket omkostningerne i forbindelse med afholdelsen af konkurrencerne og hensynet til, at medierne ikke ved opkrævningen af deltagergebyret kan drive egentlig spillevirksomhed.
Såfremt det ikke bliver muligt at få dækket de faktiske produktionsomkostninger, skal Danske Medier opfordre til, at det som minimum specificeres i bemærkningerne til loven, at konkurrencer, der indgår som en integreret del af et radio- eller TV-program, kun er omfattet af spillelovgivningen, såfremt deltagergebyret overstiger 5 kr. Derved sikres, at medierne på lige fod med teleudbyderne får mulighed for at få dækket en del af deres faktiske omkostninger ved afholdelsen af konkurrencen.
Som nævnt giver medierne i højere og højere grad brugerne mulighed for at interagere med mediet ved hjælp af sms og andre former for fjernkommunikation.
Gennem afstemninger og konkurrencer har seerne eksempelvis mulighed for, at få indflydelse på indholdet og udfaldet af tv-programmer, som fx ”Vild med dans” og ”X factor”, samt være med til at bestemme hvilken film, der skal vises søndag aften.
Det primære i disse aktiviteter vil ofte være interaktiviteten – kommunikationen – og muligheden for at vinde en gevinst vil således være et sekundært element.
Det forekommer uheldigt, at deltagelse i en debat eller en afstemning gennem overtakseret sms vil blive reguleret efter forskellige regelsæt, alt efter om aktiviteten er forbundet med muligheden for at vinde en præmie.
Danske Mediers Forum skal derfor foreslå, at interaktion mellem medierne og mediebrugerne, hvis primære formål er kommunikation, deltagelse i en debat eller en afstemning, og hvor konkurrenceelementet således har en sekundær funktion, undtages fra spillelovgivningen.
Ad 4.3.4. – Væddemål
En række nyhedsmedier har gennem de seneste 10-15 år udbudt såkaldte ”managerspil” som led i deres dækning af sporten. Der er tale om simple spil, der genererer ganske beskedne indtægter. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget s. 34f vil udbud af sådanne managerspil efter lovforslaget kræve en puljevæddemålstilladelse.
I lighed med det ovenfor anførte vedrørende gættekonkurrencer m.v. finder Danske Mediers Forum det uheldigt, at managerspil og lignende underlægges regler, som i praksis vil gøre det umuligt for medierne at benytte sådanne elementer.
Danske Mediers Forum finder, at sådanne spil slet ikke bør være omfattet af lovens anvendelsesområde, såfremt der er tale om meget beskedne indsatser.
Ad 4.7. – Beskyttelse af det lovlige spillemarked
Lovforslaget gør det i § 73, stk. 2, strafbart for internetudbydere at formidle internetadgang til ulovlige spilsystemer. Med § 78 indsættes en tilsvarende straffebestemmelse i den gældende lov om visse spil, lotterier og væddemål.
Danske Mediers Forum har forståelse for ønsket om at gøre spillelovgivningen effektiv gennem forskellige former for sanktioner, jf. bemærkningerne til lovforslaget s. 50. Medierne finder det imidlertid af hensyn til informationsfriheden principielt stærkt betænkeligt at indføre en strafbelagt pligt for internetudbydere til at forhindre adgangen til visse hjemmesider på internettet.
Det er Mediernes opfattelse, at beskyttelsen af det lovlige spillemarked må kunne opnås med mindre indgribende midler.
Øvrige bemærkninger
Danske Mediers Forum savner en stillingtagen til såkaldte ”white label-løsninger” i lovforslaget. Med en white label-løsning lægges en grafisk forside uden på en eksisterende udbyders spillewebsite, hvorved eksempelvis en medievirksomhed får mulighed for at udnytte sit brand og sine kontakter til mediets læsere, lyttere eller seere til at tilbyde spil i partnerskab med det eksisterende spilleselskab.
Denne form for løsning ses i en række andre lande, men er tilsyneladende slet ikke berørt i lovforslaget. Det er af væsentlig interesse for medierne at få skabt klarhed over mulighederne for at tilbyde spil i samarbejde med professionelle spiludbydere gennem white label-løsninger, herunder spørgsmålet om hvordan en sådan løsning skal bedømmes efter spilleloven.
Danske Mediers Forum står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående bemærkninger ønskes uddybet. Henvendelser herom kan rettes til chefjurist Holger Rosendal på telefon 3397 4000 eller email hrd@danskedagblade.dk.
Med venlig hilsen
Danske Mediers Forum
Merete Eldrup Holger Rosendal
Adm. direktør, TV 2|DANMARK A/S Chefjurist, DDF & sekretariatsleder, Digitale Publicister
| |
Opdatereret d. 03/05/2010
|